Houston er ret stor

I dag er det tre uger siden jeg ankom til Texas. Indtil videre har jeg oplevet både virkelig meget og virkelig lidt. Den første tid har jeg hovedsageligt været beskæftiget med at få en hverdag til at fungere. Købe bøger, bestille internet, køre på highways med 8 spor i hver kørselsretning og den slags trivialiteter. Mere udfordrende har det været at få mit hoved til at forstå at jeg ikke er på ferie, men skal være herovre i 4 1/2 måned med rimelig intens skolegang og alt hvad der dertil hører.

(Her bader vi nogle gange)

Alt ved Houston er stort. Bygningerne, Bilerne, supermarkederne, menneskerne, vejene, fluerne og mælkekartonerne, men det virker også som om her er meget plads til folk og ret langt til loftet. Folk er overraskende tolerante (selvom jeg trods alt har fået de første bemærkningen om hvilken sexualitet gutterne med rattlesnake boots antager jeg har når jeg er iført mine lyserøde cowboyshorts). For eksempel fandt jeg til min store overraskelse ud af, at Houston har en lesbisk borgmester (jeg gider ikke en gang nævne at hun er demokrat, hov metamistake :( ).

(Her har George W. Bush gået 2 år i high school, men deres fodboldbaner er da meget gode ;))

Jeg har det rigtig godt i Houston, selvom tiden flyver af sted (kan en sætning blive mere kedelig). Til tider føler jeg, at jeg intet får udrettet, men det tager vel tid at opbygge sociale relationer og lære et land at kende. Jeg må da også indrømme at der bliver begået tonsvis af fodfejl fra min side. Disse fodfejl strækker sig lige fra at være ualmindelig akavet og dårlig til den amerikanske version af høflighedsparafraser (ala "how is it goin'?") til at blive stoppet af en Houston PD betjent fordi man ikke må drikke alkohol på åben gade (heller ikke selvom man har den grå pose fra filmene).

(Der er ikke så meget Western-film over Houston, men dette her område omkring Rice College er virkelig flot)

Nogle gange savner jeg stort set alt derhjemme. Især min kæreste, men også i virkelig høj grad familie og venner, men "nogle gange skal man gøre noget man ikke tør ellers er man bare en lille lort". Det har været lidt intimiderende at tage hul på dette bloggeri, men hvis dette indlæg af uransagelige årsager skulle give dig lyst til at læse mit næste lover jeg, at der kommer flere betragtninger om Houston og færre om mig (jeg skal snart til at stoppe med at læse Knausgaard ;))

PS. Til rapperne: Visse ting i denne verden er så søde og smukke at alle forsøg på at gengælde dem bliver underligt forkrampede og akavede, så med det i mente skal der bare fra Texas lyde et inderligt TAK.