Houston 11/3 2012

Når der ikke kommer perfekte storme og den slags småting i vejen er nyhedsbilledet herovre særdeles præget af tirsdagens præsidentvalg. Det er fuldstændigt forståeligt, for det sker kun hver 4. år og der er antageligt meget på spil. Men hvad er der så på spil? Lad mig sige det lige ud: Jeg ved det ikke helt, og det tror jeg egentlig heller ikke folk generelt gør. Måske er det fordi Romney ikke konkret har forklaret sine visioner for hvad han vil gøre hvis han lander drømmejobbet. Men han skal ikke have hele skylden, for der er ingen som siger noget som helst, for tænk hvis det de siger har substans(det kan nemlig skræmme vælgere :(). Før jeg falder i den farlige fælde, at lade som om jeg er ekspert i amerikansk politik tillader jeg mig blot at skrive, at det er ualmindeligt demoraliserende at være vidne til en dækning af et valg, som minder om optakten til en fodbold kamp; taktik, odds og så lidt glimmer. Jeg tror amerikanerne tilslutter sig udtrykket: "Vis mig dine autoriteter og jeg skal sige dig hvem du er"(ren æstetik?).

Når det er skrevet skal det skrives at jeg stadig har det virkelig godt i Houston. Selve byen er ikke noget at råbe "yee haw" over, men jeg er blevet virkelig glad for skolen og menneskerne.

Jeg kan ikke udtømmende redegøre for hvad jeg har foretaget mig siden jeg skrev mit sidste indlæg, for det er så længe siden og vi har oplevet så meget. Dog vil jeg fortælle, at jeg har været på roadtrip. Vi fløj til Las Vegas og kørte derfra til det nordlige Californien. Herefter kørte vi sydpå langs kysten og så ind i landet til Las Vegas igen hvorfra vi fløj hjem.

Las Vegas var sjov, hektisk og farlig hvis man er let at friste. Jeg var der blot et døgn, men fik dog prøvet rouletten hvor jeg lagde alle mine jetoner på rød og vandt. Så gad jeg ikke spille mere.

Hej hej. Foran Bellagio

Nej det er ikke Paris(virkelig overhoved ikke altså ;)

Stoisk ro på vejen

Basic needs#america

Efter Vegas kørte vi til Yosemite National Park, som vel er det smukkeste sted jeg har været. Vi hikede på bjergsiderne og så vandfald og gletsjerformede kupler. Det var alt sammen meget overvældende og opløftende.

hænger ud på en top :)

Spiller smart på en bjærgtop

Ja ok jeg har brugt et filter, men det ku ikke lade være

Fra Yosemite tog vi til San Francisco. Et af mine helt store idoler, musikeren Christopher Owens bor i bye,n så jeg fandt en guide over hans favoritsights som jeg fulgte. I modsætning til Houston er San Francisco gammel, slidt, beskidt og fyldt af mærkelige typer. Det var virkelig fantastisk og sjovt at gå rundt i byen og besøge små pladebutikker som ikke var en del af en landsdækkende kæde, som alt ellers er herovre.

Alcatraz

Skrå gader i San Francisco

Savner mine venner

Golden Gate Bro

Vi kørte fra San Francisco til Los Angeles langs kysten på den gamle landevej. Det var igen en utroligt smuk tur, selvom jeg blev lidt træt i højre fod af at køre i hårnålesving i 4 timer i træk.

Flot tur sydpå

LA virker ikke rigtig som om det er en by. Måske er det nærmere et område. Vi boede nær vandet hvilket var dejligt, men meget fik vi ikke oplevet før vi fortsatte sydpå til San Diego.

Her fik jeg for første gang rejst mig op på et surfboard hvilket var virkelig sjovt og fedt. I San Diego lå vi udelukkende ved stranden hvilket var en rigtig dejlig afslappende, appetitlig afslutning på en "power-roadtrip". Fra San Diego kørte vi til Las Vegas, sov og fløj hjem.

San Diego (også brugt filter :()

Jeg har nu været hjemme i godt tre uger og kan så småt skimte eksamenerne i horisonten. Den næste måned bliver nok præget af bøger, kaffe og panikangst. Men, men, men når det er overstået har jeg 10 dages fri og derefter tager jeg sgu flyveren til Kastrup.

Houston er ret stor

I dag er det tre uger siden jeg ankom til Texas. Indtil videre har jeg oplevet både virkelig meget og virkelig lidt. Den første tid har jeg hovedsageligt været beskæftiget med at få en hverdag til at fungere. Købe bøger, bestille internet, køre på highways med 8 spor i hver kørselsretning og den slags trivialiteter. Mere udfordrende har det været at få mit hoved til at forstå at jeg ikke er på ferie, men skal være herovre i 4 1/2 måned med rimelig intens skolegang og alt hvad der dertil hører.

(Her bader vi nogle gange)

Alt ved Houston er stort. Bygningerne, Bilerne, supermarkederne, menneskerne, vejene, fluerne og mælkekartonerne, men det virker også som om her er meget plads til folk og ret langt til loftet. Folk er overraskende tolerante (selvom jeg trods alt har fået de første bemærkningen om hvilken sexualitet gutterne med rattlesnake boots antager jeg har når jeg er iført mine lyserøde cowboyshorts). For eksempel fandt jeg til min store overraskelse ud af, at Houston har en lesbisk borgmester (jeg gider ikke en gang nævne at hun er demokrat, hov metamistake :( ).

(Her har George W. Bush gået 2 år i high school, men deres fodboldbaner er da meget gode ;))

Jeg har det rigtig godt i Houston, selvom tiden flyver af sted (kan en sætning blive mere kedelig). Til tider føler jeg, at jeg intet får udrettet, men det tager vel tid at opbygge sociale relationer og lære et land at kende. Jeg må da også indrømme at der bliver begået tonsvis af fodfejl fra min side. Disse fodfejl strækker sig lige fra at være ualmindelig akavet og dårlig til den amerikanske version af høflighedsparafraser (ala "how is it goin'?") til at blive stoppet af en Houston PD betjent fordi man ikke må drikke alkohol på åben gade (heller ikke selvom man har den grå pose fra filmene).

(Der er ikke så meget Western-film over Houston, men dette her område omkring Rice College er virkelig flot)

Nogle gange savner jeg stort set alt derhjemme. Især min kæreste, men også i virkelig høj grad familie og venner, men "nogle gange skal man gøre noget man ikke tør ellers er man bare en lille lort". Det har været lidt intimiderende at tage hul på dette bloggeri, men hvis dette indlæg af uransagelige årsager skulle give dig lyst til at læse mit næste lover jeg, at der kommer flere betragtninger om Houston og færre om mig (jeg skal snart til at stoppe med at læse Knausgaard ;))

PS. Til rapperne: Visse ting i denne verden er så søde og smukke at alle forsøg på at gengælde dem bliver underligt forkrampede og akavede, så med det i mente skal der bare fra Texas lyde et inderligt TAK.